Iværksætter DNA 2010

3 kommentarer

Der er “run” på for tiden. Jeg får en masse nye idéer, og jeg bruger mere og mere tid på iværksætteri (og mindre og mindre tid på skole). Som en dejlig afledt effekt begynder det at smide nogle resultater af sig — og det er jo superfedt. Takket være de mange iværksætterarrangementer, jeg har deltaget i hen over foråret, er jeg blevet meget mere fokuseret. Det er lidt sjovt, at det har taget så lang tid for mig at fatte, at less is more, og at fokus betyder, at man kommer hurtigere frem. Via StartupLab, Iværksættercaféerne, mit engagement i STARTit (iværksætterforening i Århus) m.m. har jeg arbejdet meget med at finde frem til, at det — jeg som iværksætter er god til — er:

Opbygge og drive butikker på nettet baseret på dropshipping og et smalt (men dybt) sortiment

Jeg har både en interesse, viden og praktisk erfaring med det — det er det, der gør, at jeg nu begynder at høste så meget succes på det. Forresten bør du (nu hvor du har læst det første stykke af dette blogindlæg) lægge mærke til, hvordan jeg skriver det her lige så meget for min egen skyld, som jeg skriver det for din. Det er i mange tilfælde en rigtig god at skrive de ting ned, som man går og tænker på — og det er det, jeg gør her.

Men den sande grund til, at jeg nu har fattet min elektroniske fyldepen, er, at jeg i dag med STARTit har deltaget i Iværksætter DNA 2010, som er en messe, der har foregået hele dagen i dag i DGI-huset i Århus. Vi har haft en fed stand med temaet “Crime Scene” — billeder kommer selvfølgelig på et eller andet tidspunkt. Vi tapede standen op med “Crime Scene–Do Not Cross”-tape, og vi tegnede omridset af en død mand på gulvet. Som prikken over i’et havde vi lavet en række “Wanted”-plakater i rigtig wild western-stil. Idéen var at vise, at lønmodtageren er død, og at iværksættere er wanted. God pointe, ikke? :-)

Vi fik en masse god respons på vores stand, men det fedeste ved messen var nu at komme ud at møde alle de andre mennesker, der var troppet op. Jeg fik delt så mange visitkort ud, at jeg snart må til at bestille nogle nye. Jeg har haft gennemsigtige plastisk-visitkort fra 100vk.dk, men jeg kunne godt tænke mig nogle nye. Har du nogle idéer til et fedt design? Måske kender du en designer, der har nogle lidt sejere idéer, end det man normalt ser? Hvis du gør, må du meget gerne kontakte mig — enten ved at skrive en kommentar eller en mail via kontaktformularen på min side

Mark (min partner i Renomedia — Kordon.me) og jeg hooker op i aften. Planen er, at vi sætter os sammen i 48 timer (eller hvor meget det nu bliver til) og arbejder intensivt på et nyt projekt. Denne gang har vi fokus med, og jeg kan garantere for, at vi kommer til bruge vores spidskompetence. Og ja, det har noget med webshops at gøre! ;-) Jeg vil derfor komme videre med vores koderaften, og jeg håber også, at du har/får tid til at arbejde intensivt på et af dine projekter her til aften. Hvis du arbejder lige nu, skal du helt sikkert smide en kommentar og fortælle hvad du laver. Det ville i hvert fald være sejt, hvis du gjorde! :-)