5. jun '10
Sebastian Brandes KraaijenzankRenomedia epn, jobopslag, webshopple
Er du skarp til usability? Og sover du med din Photoshop CS5-dvd under hovedpuden om natten? Så er det måske dig, jeg søger, som fast frontend-designer til en række projekter gennem Renomedia I/S. Som det blev nævnt i forsideartiklen på jp.dk i onsdags, er Mark og jeg i gang med en ny webshopplatform, som kommer til at hedde Webshopple. Det er særligt i forbindelse med udviklingen af Webshopple, at vi har brug for en rigtig dygtig designer.
Vi foreslår en freelance-aftale, hvor vi kommer til at trække på dig som designer jævnligt. I første omgang vil det komme til at dreje sig om design og opsætningen af præsentationssiden på Webshopple.com. Derfor er det vigtigt, at du besidder følgende kvalifikationer:
- Ekspertise i design af brugervenlige hjemmesider med Photoshop (f.eks. CS5)
- Kendt med XHTML og CSS, og du kan finde ud af at slice PSD-filer på fornuftig vis
- Ekspertise i brug af jQuery-biblioteket og JavaScript generelt
- Mindst 5 års erfaring med webdesign — særligt inspireret af web 2.0-bølgen
- I stand til at overholde deadlines samt referencer fra dine tidligere kunder
- Mere orienteret omkring de små detaljer — vi er perfektionister!
- Flydende på både dansk og engelsk, og du har adgang til internettet samt Skype
Vi er meget inspireret af sites som Zendesk.com, Rdio.com og tinypay.me. Prøv at tjekke de sider ud — så kan du bedre danne dig en idé af hvad det er vi godt kan lide.
Det, vi kan tilbyde, er faste opgaver til en god løn. Vi forventer dermed høj kvalitet i dit arbejde. Skriv eller ring til os (tjek fanen Kontakt foroven), og hiv fat i os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
27. maj '10
Sebastian Brandes KraaijenzankRenomedia jp, skole, webshopple
Mine indlæg har det med at komme lidt i batches, hvis man da kan sige det sådan. Dette indlæg bliver i hvert fald en samling af flere småting. So here it goes:
Jeg er for tiden ret presset af eksamener. Hvis du er en af mine kære faste læsere, ved du måske, at jeg udover at være iværksætter også er studerende. Det giver en del tidspres til tider, og jeg må desværre erkende, at jeg — særligt omkring eksamensperioderne — bliver nødt til at prioritere de ting, jeg gerne vil, for at nå det hele. Men på trods af at eksamenerne har ramt, har jeg (sammen med Mark) faktisk gang i ret mange ting. I onsdags i sidste uge var vi nemlig inde for at snakke med Jyllands-Posten, der synes, at det kunne være sjovt at lave en historie om os. Vi talte med en meget åben og engageret journalist, så jeg tror på, at der nok skal komme noget sjov ud af det. Hvad vi talte om med journalisten, vil jeg indtil videre holde lidt tæt med — du kan jo læse det i avisen, når det engang kommer ud!
Men i den her forbindelse vil jeg faktisk gerne anbefale dig et par links. Det handler om links til gode PR-ressourcer. Det at komme i kontakt med pressen kan være en lang og sej kamp, og det kan derfor være en stor fordel at være bare lidt forberedt.
Derudover har jeg lige ti gode tips, som jeg gerne vil dele med dig, og som handler om det at skrive og udsende pressemeddelelser:
- Det, du skriver om, skal have en væsentlig nyhedsværdi.
- Fortæl og forklar læserne, at informationen er til dem, og understreg hvorfor de bør blive ved med at læse den.
- Start med en kort beskrivelse af din nyhed — fortæl derefter hvem der annoncerede det. Gør det ikke den anden vej rundt!
- Læserne skal kunne relatere til det, du skriver om. Spørg derfor dig selv hvordan dine læsere har mulighed for at relatere sig til dit emne.
- Det ti første ord i din pressemeddelse skal være “spot on”. Det er de første ord, der fænger og får dine læsere til at læse videre.
- Show it — don’t tell it! Undgå overdreven brug af tillægsord — forklar hvad du gjorde (hvordan og hvorfor) frem for blot at sige hvad du gjorde.
- Vær klar og tydelig omkring fakta — ingen slinger i valsen her!
- Husk at inkludere alle dine kontaktoplysninger: adresse, e-mail, telefonnummer, Skype, faxnummer, hjemmesideadresse mv.
- Vent med at udsende din pressemeddelelse til du rent faktisk har noget fornuftigt at sige — hold dig også opdateret med nyhederne på dit område, og udsend din pressemeddelelser, når den rigtige timing er der.
- Og så det sidste, men vigtigste punkt: Giv din journalist nok til at blive interesseret, men for lidt til at kunne skrive en artikel ud fra det. På den måde vil du vække journalistens nysgerrighed, og det vil i de fleste tilfælde føre til en opfølgende samtale, hvor du og journalisten i samarbejde kommer ind på nyhedens kernepunkter!
Jeg er ingen PR-wizard, men jeg har efterhånden læst meget om emnet, og derfor synes jeg, at nu begynder at have en god viden om det. Det er altid godt at vide noget om PR — særligt når man er i gang med et projekt, man brænder for, og som man gerne vil have, at andre også skal engagere sig i. Faktisk står Mark og jeg i en situation, hvor vi har fundet frem til det, vi rent faktisk brænder for. Vi har startet et nyt projekt, som kommer til at hedde Webshopple.
Jeg skriver lidt om Webshopple under siden Projekter, og Mark har lavet et indlæg om det på sin blog. Tjek det ud, og kom med noget respons. Det kunne være fedt!
Hav så en fantastisk dag — vi blogges ved inden længe!
21. apr '10
Sebastian Brandes KraaijenzankSTARTit dna, idna, iværksætter, STARTit
Der er “run” på for tiden. Jeg får en masse nye idéer, og jeg bruger mere og mere tid på iværksætteri (og mindre og mindre tid på skole). Som en dejlig afledt effekt begynder det at smide nogle resultater af sig — og det er jo superfedt. Takket være de mange iværksætterarrangementer, jeg har deltaget i hen over foråret, er jeg blevet meget mere fokuseret. Det er lidt sjovt, at det har taget så lang tid for mig at fatte, at less is more, og at fokus betyder, at man kommer hurtigere frem. Via StartupLab, Iværksættercaféerne, mit engagement i STARTit (iværksætterforening i Århus) m.m. har jeg arbejdet meget med at finde frem til, at det — jeg som iværksætter er god til — er:
Opbygge og drive butikker på nettet baseret på dropshipping og et smalt (men dybt) sortiment
Jeg har både en interesse, viden og praktisk erfaring med det — det er det, der gør, at jeg nu begynder at høste så meget succes på det. Forresten bør du (nu hvor du har læst det første stykke af dette blogindlæg) lægge mærke til, hvordan jeg skriver det her lige så meget for min egen skyld, som jeg skriver det for din. Det er i mange tilfælde en rigtig god at skrive de ting ned, som man går og tænker på — og det er det, jeg gør her.
Men den sande grund til, at jeg nu har fattet min elektroniske fyldepen, er, at jeg i dag med STARTit har deltaget i Iværksætter DNA 2010, som er en messe, der har foregået hele dagen i dag i DGI-huset i Århus. Vi har haft en fed stand med temaet “Crime Scene” — billeder kommer selvfølgelig på et eller andet tidspunkt. Vi tapede standen op med “Crime Scene–Do Not Cross”-tape, og vi tegnede omridset af en død mand på gulvet. Som prikken over i’et havde vi lavet en række “Wanted”-plakater i rigtig wild western-stil. Idéen var at vise, at lønmodtageren er død, og at iværksættere er wanted. God pointe, ikke?
Vi fik en masse god respons på vores stand, men det fedeste ved messen var nu at komme ud at møde alle de andre mennesker, der var troppet op. Jeg fik delt så mange visitkort ud, at jeg snart må til at bestille nogle nye. Jeg har haft gennemsigtige plastisk-visitkort fra 100vk.dk, men jeg kunne godt tænke mig nogle nye. Har du nogle idéer til et fedt design? Måske kender du en designer, der har nogle lidt sejere idéer, end det man normalt ser? Hvis du gør, må du meget gerne kontakte mig — enten ved at skrive en kommentar eller en mail via kontaktformularen på min side
Mark (min partner i Renomedia — Kordon.me) og jeg hooker op i aften. Planen er, at vi sætter os sammen i 48 timer (eller hvor meget det nu bliver til) og arbejder intensivt på et nyt projekt. Denne gang har vi fokus med, og jeg kan garantere for, at vi kommer til bruge vores spidskompetence. Og ja, det har noget med webshops at gøre!
Jeg vil derfor komme videre med vores koderaften, og jeg håber også, at du har/får tid til at arbejde intensivt på et af dine projekter her til aften. Hvis du arbejder lige nu, skal du helt sikkert smide en kommentar og fortælle hvad du laver. Det ville i hvert fald være sejt, hvis du gjorde!
Ældre indlæg Nyere indlæg