13. mar '10
Sebastian Brandes KraaijenzankMagento, SEO linkbuilding, Magento, SEO
Lørdag aften, tømmermændene hænger stadig fra i går, hvad er det bedste, man kan give sig til? Linkbuilding selvfølgelig! Jeg er lige nu i gang med at forberede lanceringen af Renomedias to webshops Gizmoland og Kæresteland. Vi står faktisk i den situation, at vi er klar til at sælge på livet løs, men der er nogle problemstillinger i forhold til at trække betalingerne ud, som vi lige skal have løst. Det vil jeg dog ikke kede dig med nu. Det handler om noget så fugtigt linkbuilding nu!
En stor del af det at søgemaskineoptimere sin hjemmeside handler jo om at få en masse gode indgående links. Når man som hjemmesideejer skal ud at have fat i disse gode indgående links, kalder man det linkbuilding. Det er klart noget af det sværeste og mest tidskrævende ved linkbuilding. Hvis man som jeg har en (eller flere) webshops, der kører på et standardsystem som f.eks. Magento, så er meget af det, man kan gøre internt på sin side, klaret i mange af tilfældene. Det betyder, at linkbuilding bare kommer til at spille en endnu større rolle.
Jeg mener selv, at jeg har en rigtig god forståelse for søgemaskineoptimering, men uanset hvor god man er, vil det altid være et hårdt og tidskrævende stykke på arbejde. For at gøre det nemmere for mig selv har jeg været lidt rundt på nettet for at finde nogle gode artikler om linkbuilding. Disse artikler vil jeg gerne dele med dig. Jeg håber, at du kan få noget ud af dem — jeg synes i hvert fald, at der er meget at lære og at blive opmærksom på. Hvadenten du er nybegynder eller rutineret rotte inden for SEO-verdenen, vil du kunne få en masse ud af at tjekke artiklerne igennem.
Der er også lige et par danske artikler, som er værd at kigge på:
God fornøjelse med at opbygge links til dit site!
19. feb '10
Sebastian Brandes KraaijenzankMagento, Magento Connect connect, Magento, mass, product, relater
Jeg sidder lige nu og arbejder på to webshops, som jeg inden længe har planer om at lancere. Lige nu sidder jeg over for den udfordring at maksimere mit salg. Det vil jeg blandt andet gøre ved at tilbyde lignende produkter, når mine kære kunder er at kigge på et specifikt produkt. Tjek lige eksemplet til højre engang.
Det viser sig dog at være en triviel og langsommelig opgave i Magento, da man skal ind at definere de relaterede produkter for hvert enkelt produkt. Med flere hundrede produkter i kataloget, er det klart, at det kommer til at tage meget lang tid…
Men heldigvis er Magento jo et helt genialt system. De flinke programmører bag systemet har udviklet Magento Connect, som gør det muligt at hente alskens plugins. Jeg har fundet frem til et supersmart plugin, som hedder Mass Product Relater. Med få tastetryk kan denne dødsens kedelige opgave klares på ingen tid. Læs mere om Mass Product Relater her:
Plugin’et er gratis, så det er bare med at komme i gang med at kryds-relatere sine produkter i Magento. God fornøjelse!
9. feb '10
Sebastian Brandes KraaijenzankMagento Magento, satellit, satellitter
Som nævnt i mit forrige indlæg har denne weekend stået på arbejde, og i den forbindelse er jeg løbet ind i en masse spørgsmål. Nu står jeg i problemstillingen, som jeg vil kalde satellit vs. stand-alone. Det hele er selvfølgelig i forbindelse med Magento-shops!
En af de mange smarte ting ved Magento er, at det er rigtig nemt at opsætte satellit-shops (eller Alternative Store Fronts). Det vil sige, at man kan køre flere forskellige webshops på samme Magento-installation. Det gør en række ting meget nemmere — står man f.eks. i en situation, hvor man gerne vil sælge de samme produkter i flere shops, behøver man kun at tilføje og vedligeholde de enkelte produkter én gang — og så slår det igennem på alle satellitterne. Og det er jo supersmart!
Men selvom det er vildt smart, så er jeg ikke sikker på, at det er den mest hensigtsmæssige løsning, hvis man driver mere end en webshop. Den anden løsning er naturligvis at køre sine forskellige webshops på hver deres respektive Magento-installation. Det gør det mere besværligt at håndtere produkter og salg — men til gengæld gør det tingene meget simplere i forhold til betaling via PBS og evt. integration til regnskabssystem (som f.eks. e-conomic). Derudover er der jo den faktor, der drejer som salg af shoppen. Skulle man en dag få et godt købstilbud på en webshop, er det naturligvis langt nemmere at sælge den, hvis den kører på sin egen installation.
Det, vi indtil videre har gjort i Renomedia med de to webshops, som vi er i gang med at opbygge nu, er at lade dem køre på hver deres installation. Det var faktisk en ret nem beslutning at tage, da vi stod i situation og skulle til at beslutte os for det. Men jeg er ikke 100 % sikker på, at det var det smarteste for os. Vi har nemlig en del produkter, der går igen på begge shops — og det er altså et tidskrævende og kedeligt arbejde at tilføje de samme produkter to gange (den første gang er kedelig nok i sig selv).
Det er altså vigtigt lige at gøre sig denne overvejelse, hvis man ønsker at køre mere end en webshops. Jeg vil opfordre til, at man forsøger at tænke lidt langsigtet. En plus-/minus-liste ville ikke være dum at bruge her. Tænk også over cost vs. benefit af de enkelte muligheder. Derudover vil jeg gerne spørge ud i æteren: Er der nogle, der ved hvordan man kan eksportere en produktliste fra en Magento-shop til en anden? Gerne med produktbilleder!
Jeg håber, at der sidder nogle kloge hoveder derude, der kan hjælpe mig!
Ældre indlæg