Min mexicanske ISP er en røver

4 kommentarer

ISP? Ja, Internet Service Provider. Altså dem der giver mig adgang til internettet. De hedder CableVision. Sagen er nemlig den, at jeg netop har registreret et .dk-domæne, som jeg ofte gør. Jeg ville så tjekke, om det var registreret og godkendt hos DK-Hostmaster, så jeg gik ind på mit nye domæne:

Domænet var ikke registreret — til gengæld stødte jeg på en meget mærkelig side. Kig engang her hvad jeg fik frem på skærmen:

Ja, du har ret. Det ligner ret meget en side for domæneparkering. Jeg prøvede derefter at gå ind på et forskellige andre ikke-registrerede domæner, og resultatet er det samme hver gang. Min ISP, CableVision, laver den her form for domæneparkering for ikke-registrerede domæner. Og det tjener de sikkert masser af gode penge på! Personligt synes jeg, at det er på grænsen til at være svinsk — og slet ikke ret etisk. Hvad mener du?

Travelblog: EnjoyingLife.dk

Skriv en kommentar

Måske ved du det — måske ved du det ikke. Men fra og med på mandag (den 26. juli 2010) vil jeg være på udveksling i Mexicos tredjestørste by, Monterrey. I den forbindelse gik jeg og overvejede at starte en blog. Jeg vil jo gerne fortælle om mine oplevelser. I første omgang tænkte jeg, at jeg blot ville skrive et indlæg engang imellem her på Brandes.me. Men den idé er jeg nu hoppet fra…

Jeg har nemlig startet verdens sejeste travelblog med det sejeste domænenavn i verden:

… for det er nemlig lige præcis hvad jeg skal de næste 6 måneders tid. Jeg skal bare nyde livet. På EnjoyingLife.dk vil du kunne følge med i mine oplevelser i Monterrey og i Mexico generelt. Bloggen vil ikke blive så “saglig” som Brandes.me — der vil komme flere private indlæg. Det håber jeg, at du kan leve med.

Jeg håber, at du vil følge lidt med i mine mexicanske eventyr. Jeg vil i hvert fald gøre meget ud af at gøre mine indlæg både sjove og interessante! :-)

Derfor er Android en kommerciel fiasko

4 kommentarer

Ja, i hvert fald for producenterne! Efter jeg har opdateret min gode gamle iPhone 3G til iOS 4, er den blevet sløvere end Fiat Regata fra ‘83. Oven i købet ville min Home-knap ikke virke… Så jeg måtte jo på markedet efter en ny telefon. Og jagten blev sat i gang. Eftersom iPhone 4 først udgives den 30. juli i Danmark, og jeg tager til Mexico i et halvt år den 26. juli (mere om det i mit næste blogindlæg), er iPhone 4 ikke en reel mulighed. Dermed står Android tilbage som pretty much den eneste mulighed. Derfor begyndte jeg at kigge lidt på Googles bud på mobilsoftware.

HTC Desire og Google Nexus One ser ud til at være de to modeller, der er mest populære inden for ‘Droid-verdenen. Men bare for lige at undersøge alle muligheder ville jeg tjekke de andre producenters bud. Og her er hvad jeg har fundet frem til udover de HTC’s store serie af Android-telefoner:

  • Samsung Galaxy S
  • LG Optimus
  • Sony Ericsson Xperia X10

Okay, så de eneste, der ikke er med på Android-bølgen, er Nokia… Eller hvad? Tjah, de prøver da at skille sig lidt ud med deres eget operativsystem, som de udvikler i samarbejde med Intel — det hedder MeeGo. Uden at kende meget til virker det til at være ret meget et ripoff. MeeGo kører nemlig også på Linux-kernen ligesom Android og byder på mange af de samme features. So what’s the difference?

Anyway, så slog det mig, at nærmest alle Android-telefonproducenter laver telefoner med en 3,7 tommer AMOLED-skærm, en Qualcomm Snapdragon-processor på 1 GHz (QSD 8250), 512 MB RAM, kamera på 5 megapixels, aGPS med kompas og alt det der. Og nu kommer min pointe: Hvad i alverden er forskellen? Hvorfor skulle jeg vælge en Samsung Galaxy S frem for en HTC Desire? Eller en HTC Legend frem for Google Nexus One? Eller noget helt andet? Ja, der er da nogle forskelle i det fysiske design, men er det virkelig det? Er mobilproducenterne så lidt i stand til at gøre deres telefoner unikke, så folk kan forstå forskellen? Ja, jeg har læst, at Samsung vistnok har lavet et eller andet, de kalder Social Hub. Men jeg har ikke fanget hvad det går ud på, så det betyder egentlig ikke noget for mig.

Det er som om at de respektive telefonproducenter har mistet en masse af deres identitet: Man køber ikke længere en Samsung-telefon eller en Sony Ericsson — man køber en Android-telefon. Mit indtryk er, at det er HTC, der ridder bedst på Android-bølgen, og at de andre bare følger efter. Det lyder ikke som nogen kommerciel succes for Samsung, LG og de andre hoveder. Hvad med at skille jer lidt ud for pokker? Jeg beklager, at jeg bruger dette lidt fancy udtryk, men hvor i alverden er Samsungs Unique Selling Proposition? Hvad er det, der gør, at de skiller sig ud? Nothing in my opinion!

Så lad mig lige summere. Jeg synes, at Android ser ud til at være en rigtig god platform, der i den grad er i stand til at battle Apple. Men kommer det til at blive en god forretning for Android-producenterne? Kommer Samsungs direktør til at sidde og gnide sig i hænderne over den store succes, som Apples Steve Jobs jo har oplevet med iPhone 1, iPhone 3G, iPhone 3GS og sandsynligvis også iPhone 4? Jeg tror det næppe, og derfor mener jeg, at de ret ukreative producenter må tage sig sammen og udvikle nogle unikke produkter for at kunne høste samme succes som Apple. Just my 2 cents.

Ældre indlæg